Äåòàëüíàÿ èíôîðìàöèÿ îá èçäàíèè

Àâòîð:

Çàãëàâèå:

Ned til hundene

Òèï íîñèòåëÿ:

Îäíîòîìíèê.

Ìåñòî èçäàíèÿ:

Kobenhavn

Èçäàòåëüñòâî:

Samleren

Ãîä èçäàíèÿ:

2008

Îáúåì:

157,[1]s.

Àííîòàöèÿ:

«Nå, men hvad handlede den så om?» Et ubehageligt spørgsmål at blive stillet når man har læst en Helle Helle-roman. Karakteristisk for hendes bøger er nemlig at der tilsyneladende næsten ingenting sker, og at det der sker, mestendels udspiller sig mellem linierne, i bisætningerne og i de vigtige, velplacerede punktummer. Hvis man alligevel skulle forsøge at besvare det frygtede, indledende spørgsmål, kunne man sige, at «Ned til hundene» handler om en kvinde der minder ikke så lidt om Helle Helle selv. Romanens fortæller, den 42-årige forfatter, har forladt sin hudlægemand og sidder ved et busstoppested i hjertet af ingenting med sin rullekuffert og «leder efter et godt sted at græde». Hun er på alle måder strandet og befinder sig ved et nulpunkt i tilværelsen. Hun bliver samlet op af det unge piskesmældsramte par, John og Putte, der tager hende tillidsfuldt til sig og indlogerer hende først i deres hjørnesofa, senere i deres hverdag.

ISBN:

978-87-638-0854-5

ßçûê:

Äàòñêèé

ÁÁÊ:

Ðàçìåðû èçäàíèÿ:

22 cì.

Ìåñòîíàõîæäåíèå èçäàíèÿ: